DISCIPLINÆRSTRAF: SAGSBEHANDLING AF SAGERNE MOD BØRN/UNGE UNDER 18 ÅR

Dokument Version: 1.19. 12. Januar, 2017

Lidt om baggrunden:

Grundloven deler magten i tre dele: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

De tre magter er (per definition) uafhængige af hinanden og kontrollerer samtidig hinanden.

Tredelingen af magten skal forhindre, at én person eller ét statsorgan eller anden myndighed alene
har magten hvilket kunne føre til magtmisbrug.

Det er intentionen i den oprindelige lov!

Hvis kun én person eller myndighed havde magten, kunne den/de f.eks. selv bestemme, hvad der
skulle stå i en lov, og hvad der skulle ske, hvis loven blev brudt, samt selv dømme derefter.

Magtens tre-deling er derfor afgørende for, at et demokrati fungerer.

Det betyder i praksis at en person som begår en lovovertrædelse kommer i kontakt med
alle tre 'uafhængige' instanser fra lovbrud, over efterforskning og sagsbehandling til domsafsigelse.

Det er alt sammen som det skal være i et godt rets-samfund og demokrati.

Men, efter en domstols domsafsigelse, overleveres personen så til en helt nyt sæt at love og regler,
herunder blandt andre, straffuldbyrdelsesloven.

Den forsøger, sammen en større mængde af juridiske ministerielle bekendtgørelser,
at klarlægge hvordan straffen skal implementeres og fungere i praksis.

Nu har alle de tre "magter" jo gjort deres arbejde og nu skal en ny myndighed indover -> Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgens rolle er at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat.

Det er så nu ideen bag magtens tre-deling begynder at smuldre.

De paragraffer, hvor det begynder, er de hvor der overleveres lovgivende, udøvende
og dømmende kompetancer til lokale myndighedspersoner i kriminalforsorgen.

Det er paragraf 67->74 i straffuldbyrdelsesloven, samt en række af ministerielle bekendtgørelser.

Med hensyn til den lovgivende del -> det er der noget rigtig god fornuft i!

Det må jo være begrænset hvor detaljeret lovgivning som Folketinget skal lave.
Derfor kan der være en del fornuft i at delegere en del, og det sker så via paragraf 67->74
samt en del bekendtgørelser.

Alt dette er jo ganske fornuftigt. Men nu begynder problemerne!

'Ude i samfundet' har vi jo tre-delt magten, så hvis man via straffuldbyrdelsesloven delegerer
lovgivende magt til en institutions leder, så skal der jo også "udpeges" en udøvende og
en dømmende magt.

Og det er der også, men det er ikke det som vi forventer og kender 'ude fra samfundet'.

Den del er nemlig ikke beskrevet helt konkret (lidt er dog beskrevet bl.a.
via paragrafferne 67->74 i straffuldbyrdelsesloven), og det betyder i praksis at vi har en
sammenblanding af alle 3 magt-beføjelser i een og samme institution, og,
i nogle tilfælde, i en og samme person!

I disse paragraffer overleveres kompetance til den lokale institutions leder, at fastsætte lokale
regler (lovgivende), sørge for at disse regler føres ud i virkeligheden og overholdes (udøvende),
og hvis de ikke overholdes, foretage ikendelse af disciplinærstraffe (dømmende).
Den lokale institutions leder kan under-delegere nogle eller alle af disse opgaver til andre
ansatte i institutionen.

Med andre ord - den lokale institution får delegeret samtlige magtbeføjelser - lovgivende,
udøvende og dømmende magt. Og i nogle tilfælde er det endog een og samme person
der påtager sig alle disse beføjelser i een konkret sag.


Et konkret sagsbehandlingsforløb i en disciplinærsag kan deles op som følger:
Detaljerne:

*** Der udarbejdes lokale regler af institutionens leder eller en anden ansat i samme institution, f.eks. en lokal afdelingsleder ***

Som tidligere nævnt, så er der delegeret kompetancer til den lokale institution via paragraf 67->74 i straffuldbyrdelsesloven.
Det er dog ikke kun straffuldbyrdelsesloven som delegerer sådanne kompetancer.
Der findes en række af ministerielle bekendtgørelser som også ud-delegerer den slags kompetance til den lokale institution.

Et par eksempler:
Med meget meget mere. Og naturligvis de selvsagte - forsøg på undvigelse, indtagelse af alkohol
eller euforiserende stoffer, besiddelse af våben, osv.

Bemærk at nogle regler er faste regler, dvs. de er typisk nedfældet i et hæfte som udleveres til den
unge i.f.m. 'indkvartering' på institutionen.

Andre regler er 'løse' eller midlertidige, og udstedes efter behov. Disse overleveres typisk mundtligt til de indsatte.

Det er dog ikke altid at de indsatte får information om hvor lang tid en midlertidig regel opretholdes.

Her er et konkret eksempel på nogle 'midlertidige' regler (eller blev de mon permanente?) som de
unge fik en dag i 2012 (13/8-2012) på en sikret institution i Danmark:

Følgende vil medføre øjeblikkelig timeout: "Timeout" er at sende den unge til sit værelse på ubestemt tid!

Fine regler som med sikkerhed gav personalet en hel del fritid på arbejdet (ironi kan forekomme her)...


*** En indsat overtræder en regel ***

Den indsatte bliver typisk enten midlertidigt udelukket fra fællesskab (sendes til sit værelse/celle),
og/eller sendt direkte i en strafcelle, således at personalet får tid til at undersøge sagen og tage
beslutning om videre forløb.

Videre forløb kunne være noget så simpelt som at give den unge en "Advarsel" eller en "Notits",
men kan også være at opstarte et egentligt sags-forløb med forhør m.m.

I nogle tilfælde afstraffes der kollektivt, dvs. at alle indsatte udelukkes midlertidigt fra
fællesskabet, indtil personalet får klarhed over hvad der er foregået.

I andre tilfælde er det åbenlyst at det er en specifik indsat som skal stå til ansvar.

Ovennævnte ligner lidt det vi kender 'ude i samfundet', hvor politiet jo kan gå ind og anholde og
sætte en eller flere personer i arrest, indtil de skal i grundlovsforhør.

Forskellen er dog, at der ikke er noget der hedder beskikkede forsvarere og der er heller ikke en
uvildig domstolsmyndighed, men mere om det i de senere punkter.


*** Der foretages sagsbehandling (efterforskning) lokalt i institutionen ***

De mindre disciplinærsager afgøres uden forhør, som tidligere nævnt, og sagen kan
lukkes med en advarsel til den indsatte.

I andre sager foretages der lokal efterforskning af sagen og afdelinglederen kan efter
efterforskningen, beslutte at der skal foretages disciplinært forhør.

Selve efterforskningen ledes ikke af politiet, men af det lokale personale, evt. afdelingslederen,
eller en anden 'myndighed' i samme institution.

I forbindelse med efterforskningen vil der blive nedfældet forskellige forklaringer fra andre
indsatte og personale, samt indsamlet beviser, præcist som i en almindelig politisag.

Det er blot ikke politiet der håndterer efterforskningen.


*** Der foretages officielt forhør af den indsatte + domsafsigelse ***

Ved et forhør deltager typisk den indsatte, en forhørsleder samt et vidne.

Forhørslederen er en myndighedsperson i institutionen, f.eks. afdelingslederen eller en anden
ansat der har fået delegeret dette ansvar - en anden afdelingsleder, en vagtmester, en souschef,
eller lignende.

Forhørslederen er således ikke en uvildig instans, men samme myndighed fra samme instititution
som måske selv har udfærdiget nogle af disse regler for disciplinære overtrædelser i institutionen.

Vidnet er også en ansat fra institutionen. Kan typisk være en fængselsbetjent fra afdelingen.


Selve forhøret er opdelt nogenlunde som i et forhør, som kendes 'ude i samfundet', dog typisk med
umiddelbar domsafsigelse efter forhøret.

En slags forhør og retssag på een gang!

Indledningsvis vil forhørslederen spørge den indsatte om han/hun vil have tilkaldt en bisidder.

Der er ingen automatik i dette. Det vil sige at den indsatte får ikke tilbudt en beskikket forsvarer
til at varetage sin sag som man gør 'ude i samfundet'.

Den indsatte skal selv finde en bisidder som kunne være en advokat eller et familiemedlem eller
anden person, men der bliver ikke bevilget en beskikket forsvarer.

Den indsatte gøres bekendt med at hvis han/hun ikke tilkalder en bisidder i starten af forhøret, vil
han/hun ikke senere kunne bede om en bisidder.

Dette er direkte i strid med forvaltningslovens paragraf 8 stk. 1, som udtrykkeligt angiver at man
på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Dette fremgår også af Disciplinærstrafbekendtgørelsens paragraf 7, stk. 4, nr. 1.


Efter dette indledende oplæses en sigtelse og den indsatte gøres bekendt med sine rettigheder og
klagemuligheder. Herunder, blandt andet, retten til aktindsigt, retten til at udtale sig inden afgørelse
og til at få udleveret forhørsrapport.

Sidstnævnte foregår dog desværre ikke pr. automatik. Det er noget man skal søge om!
Dette er bl.a. beskrevet i Disciplinærstrafbekendtgørelsens paragraf 7 stk. 4 samt paragraf 9.


Der foretages herefter en sagsfremstilling, og den indsatte får lov til at afgive sin forklaring og den
indsatte kan så tage stilling til om han/hun vil erkende sig skyldig eller ikke skyldig.


Efter dette vil forhørslederen foretage et sammendrag og en bevis bedømmelse, og vil
afslutningsvis træffe en afgørelse, og, afsige en dom.

Alt dette foretages af en og samme person - forhørslederen. Der er ikke en
uvildig domstolsmyndighed, der er ingen beskikket forsvarer, anklageren er
forhørslederen som også er dommeren, der er ikke nogensomhelst tre-deling
af alle disse magtbeføjelser, som grundloven ellers foreskriver.

Der er absolut ingen rets-sikkerhed indbygget i dette system.


*** Der udarbejdes en officiel forhørsrapport ***

Denne indeholder alle de enkelt-dele fra forhøret, opdelt i afsnit med sigtelse, rettigheder,
sagsfremstilling, indsattes forklaring, bevis bedømmelse, afgørelse og grundlag,
begrundelse, og klagevejledning.

I begrundelsen for selve disciplinærstraffens type og eventuel længde, angives som hovedregel blot

'Normalreaktionsskemaet'.

Dette skema indeholder retningslinier for hvorledes disciplinære forseelser bør straffes.

Dette skema er naturligvis også udviklet af Kriminalforsorgen selv.
De har jo fået delegeret alle magtbeføjelser via bl.a. straffuldbyrdelsesloven.

Desværre er kriminalforsorgens normalreaktionsskema identisk for børn og voksne,
hvilket strider mod paragraffer i Justitsministeriets "Magtanvendelsesbekendtgørelse for børn og unge".
Dette er beskrevet nærmere i et af de andre dokumenter - det der omhandler strafcelle isolation.

I "klagevejledningen" henvises blot til straffuldbyrdelseslovens paragraf 111 stk. 2.

Her er en konkret ordlyd fra en forhørsrapport:

Klagevejledt:

Den indsatte er vejledt om muligheden for at klage over den trufne afgørelse samt over sagens
behandling til Direktoratet for Kriminalforsorgen og at en klage med fordel kan fremsendes
gennem instutionen. Den indsatte vejledes endvidere om at en eventuel klage kun kan forventes
behandlet såfremt denne er indgivet inden 2 mdr. fra dags dato jf. straffuldbyrdelseslovens paragraf 111, stk. 2.

Man kan så lige undre sig lidt over hvad fordelen kan være...
Opdatering d. 15/7-2014: Ifølge Kriminalforsorgen er fordelen at institutionen betaler portoen!

I øvrigt sendes en klage alligevel til høring i institutionen inden direktoratet behandler den,
selvom man faktisk godt kan sende den direkte til direktoratet.

I det hele taget er forhørsrapporterne oftest proppet med juridiske henvisninger til love og bekendtgørelser.

Noget som de færreste, og da slet ikke børn under 18 år, har mulighed for at forstå, endsige
undersøge, derfra hvor de nu er - uden forsvarer, uden internet adgang, osv.
Det eneste de har, er den "velvilje" der måtte være, fra den institution og det personale
der lige har været med til at dømme dem.

Alligevel beder man den unge om at godkende forhøret med alle dens paragraffer,
i dets helhed......


*** Der effektueres straffuldbyrdelse ***

Der findes forskellige typer af disciplinærstraffe. Meget simple sager som ikke er
gentagelsessager, afgøres typisk inden forhør og dom med en "Advarsel" eller "Notits".

Af andre straffe kan nævnes bødestraf, fratagelse af privilegier (TV, udgangstilladelser,
besøgstilladelser, m.m.), midlertidig udelukkelse fra fællesskabet i en periode
(en slags 'stue-arrest' i egen celle), konfiskationer, strafcelleisolation,
og i nogle tilfælde, overførsel til et lukket fængsel der modtager unge under 18 år.

Begrebet "Isolation af børn i Strafcelle" er yderligere beskrevet i et andet dokument - se "Links" sektionen til sidst.

Straffuldbyrdelsen iværksættes typisk med det samme eller er allerede på forhånd iværksat ved 'hændelsen'!

Hvis den indsatte ikke ønsker at følge med, kan der (og vil der) blive benyttet magtanvendelse.

I tilfælde af strafcelle isolation, føres den indsatte til et specielt afsnit på institutionen som har de små isolerede strafceller.

I nogle tilfælde får den indsatte lov til at hente de mest nødvendige ejendele i sin celle, f.eks. lidt tøj og hygiejne artikler.

I andre tilfælde, sættes den indsatte i strafcellen med det samme, og må vente på at få de vigtigste
ejendele med over i strafcellen, til personalet har tid og lyst til hjælpe med dette.

En tur i strafcellen starter normalt altid med at den indsatte skal aftage alt sit tøj, og der foretages også rektalundersøgelse.
Som oftest dog kun visuelt.

Derefter overlades den unge til sig selv.

I mange tilfælde ved den unge ikke engang hvor lang tid han eller hun skal være der.

Pårørende

Der er ingen automatisk notifikation af nærmeste familie omkring hændelsesforløbet.
Med andre ord, forældrene ved måske slet ikke at deres barn sidder i en strafcelle,
og får først den ubehagelige 'nyhed', når de møder op til et planlagt besøg af den unge.

Frisk Luft

Den unge har krav på 1 times frisk luft pr. døgn. Der er dog ikke noget automatik i dette, men håndteres
når personalet har tid til det (hvis de får tid til det).

Mad

I strafcellen er der begrænsede muligheder for valg af mad. I det almindelige afsnit/afdelinger, er
det typisk de unge selv der står for madlavningen.

I strafcelle regi, leveres en færdigret. Der spørges ikke nødvendigvis ind til
emnet om det er noget som den unge kan tåle eller ej. Så må den unge blot undlade at spise.
Hvis der er en af de 'flinke' fængselsbetjente på vagt, kan den indsatte nogen gange få ham eller hende
til at købe noget alternativt i institutionens butik, hvis den er åben og den unge har råd til det.

Strafcellen

Det vil føre for vidt at beskrive hvordan en strafcelle ser ud, idet der er meget stor forskel på
sådanne, meget afhængig af institutionen, samt det konkrete rengøringsniveau.

Undertegnede har set både 'pæne' små strafceller med TV og et lille køleskab,
til meget ulækre og deciderede sundhedsskadelige strafceller (endda i samme institution).

Måske dette vil blive beskrevet i en senere version...

Beskæftigelse:

Det har desværre været (ulovlig) praksis i kriminalforsorgen at når en ung blev idømt strafcelle
isolation af en forhørsleder i institutionen, så blev den unge automatisk anset som at være 'beskæftigelsesvægrende'.

Dette er ulovligt, idet Disciplinærstrafbekendtgørelsens paragraf 2 stk. 1 er meget klar.

Der er ikke kun arbejdspligt, der er også arbejdsret!

Dette har haft en del konsekvenser for de unge, idet deres indkomst i strafcelle perioder således var nul kroner.

Og, man får ikke noget forærende når man sidder på en unge-fængsels-afdeling.
Næsten alting koster penge.

Og, priserne i den lokale kiosk er desværre lig med priserne udenfor 'i samfundet' med et tillæg på
en del procent.

Det er så en anden problemstilling, men nu da vi er ved det -> 'lønnen' som de unge kan oparbejde
i forbindelse med arbejde i institutionen er en hel del mindre end hvad man kan få i kontanthjælp udenfor.
Og når så priserne i den lokale kiosk (som har monopol!) er lig med priserne udenfor 'i samfundet' +
en del procent, så er det selvsagt et problem.

Problemet er jo så ikke gjort mindre af den ulovlige praksis som kriminalforsorgen har eskekveret,
ved, pr. automatik, at anse alle der sidder i strafcelle isolation som arbejdsvægrende!



Afslutningsvis:

Grundloven deler magten i tre dele: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

De tre magter er (per definition) uafhængige af hinanden og kontrollerer samtidig hinanden.

Tredelingen af magten skal forhindre, at én person eller ét statsorgan eller anden myndighed alene
har magten, hvilket kunne føre til magtmisbrug.

Det er intentionen i den oprindelige lov!

Hvis kun én person eller myndighed havde magten, kunne de f.eks. selv bestemme, hvad der
skulle stå i en lov, og hvad der skulle ske, hvis loven blev brudt, samt selv dømme derefter.

Magtens tre-deling er derfor afgørende for, at et demokrati fungerer.

Konklusion: Kriminalforsorgen er over grundloven!

Måske en 'hård' konklusion?, men læs nu dette en gang mere og se hvordan de arbejder med de unge.

Se også de øvrige dokumenter på hjemmesiden.



Der arbejdes med flere dokumenter til hjemmesiden. Nogle af disse vil indeholde nogle såkaldte "Case Stories", som vil
anskue hele processen med konkrete autentiske eksempler (dog anonymiserede).
Der er allerede en del dokumenter på hjemmesiden med konkrete case-stories.

Så, hold øje med hovedlinket til dokumenterne på hjemmesiden.



Skrevet af Johnny F. Lauridsen.
Email: johnnyfribert@gmail.com
Diverse Links:
Magtanvendelsesudvalgets Betænkning fra 2015 Indgangs-side

Magtanvendelsesudvalgets Betænkning fra 2015 - PDF

Samråd i Folketinget om isolation af børn

Børnerådet 2014: Børn skal ud af isolation i de danske fængsler

Magtanvendelsesbekendtgørelsen

Magtanvendelsesbekendtgørelsen - senere ændringer til forskriften

Straffuldbyrdelsesloven

Normalreaktionsskemaet - Microsoft WORD Doc.

Retsinformation.dk - søg efter love og bekendtgørelser

Institut for menneskerettigheder (frihedsberøvelse)

Institut for menneskerettigheder (Status 2013, Børn)

Institut for menneskerettigheder (Isolation)

Socialstyrelsen: Vejledning til Magtanvendelsesbekendtgørelsen for børn og unge